tirsdag den 21. januar 2014

Når Mor Mangler.... Så gør alt ondt...

Ærligt og nøgent

Puha, det er absolut med blandede følelser jeg skriver dette indlæg. Først og fremmest fordi det er et emne, der for mig personligt er et utroligt privat og ømt punkt og dernæst fordi jeg føler, at området fortjener at blive sat i lyset - om end for en stund. 

Velgørenhed der giver mening

Der er idag så uendeligt mange velgørenhedsprojekter igang og mange af dem forsvinder i lyset af andre. Men en af de indsamlinger som straks fik min opmærksomhed var "Når Mor Mangler".


"Når mor mangler" er overskriften for dette års Danmarks Indsamling, der allerede er godt i gang, og som kulminerer i et tv-show på DR lørdag den 1. februar
I år samler danskerne ind til 12 forskellige projekter, der blandt andet skal bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsel, forebygge hiv/aids blandt kvinder og hjælpe forældreløse børn til en fremtid.

Uanset om det er i Laos, Mexico, Polen eller Danmark, så findes der ingen steder i verden, hvor et moderløst barn har en nem tilværelse. Derfor følte jeg mig nødsaget til at tage emnet op og på min egen måde prøve at sætte ord på de følelser de her uskyldige børn gennemgår, når mor, eller far, er væk. 

Med klumpen i halsen

Når børn rammes af kriser og sorg i forbindelse med et dødsfald i familien, ændres barnets liv og vilkår. Det er børn, som mister de mest betydningsfulde voksne i deres liv. Der er absolut ingen børn, som er forberedt på, hvilken betydning det har og hvilken betydning det får for resten af deres liv, når en forældre dør. 
Den tætte tilknytning, den basale tryghed og fundamentet for en tryg opvækst forsvinder, og barnet mister tilliden til, at verden er et trygt og sikkert sted at være. Børnene bliver efterladt i et kaos af følelser, afmagt og utryghed. Intet er som før. Alt er forandret. 
Børns sorg er på ingen måde noget forbigående, men derimod et livsvilkår, som vil følge dem resten af livet. Børnene erkender løbende, hvilke muligheder de ikke har og ikke får. De vil gang på gang blive konfronteret med de 'tabte' muligheder i deres omgivelser, når de ser andre børn og unge i samspil med forældre.
"Når jeg vågner om morgenen, 
så er far der ikke til at spille og synge for mig, som han altid gjorde.
Han kan heller ikke give mig et knus mere..."
                                                  
                                                                                        - Kasia, 1993

Jeg om nogen ved hvad jeg taler om. I 1993 mistede jeg min far, mit idol.. Ham der lærte mig at tegne og aldrig stoppe igen, ham der sang for mig, når jeg var ked af det, ham der lærte mig om at sætte pris på ting som mælkebøtter og at danse - også selvom alle andre grinede... På det tidspunkt var jeg kun en lille pige, men jeg vidste også, at han aldrig kom tilbage. Jeg så ham i alt, jeg kunne dufte ham, drømte om ham hver nat og hver eneste dag blev jeg kun konfronteret med, at jeg aldrig kunne krølle mig sammen i hans arme, opleve trygheden, mærke kærlighed og omsorg, som kun han kunne give mig på sin helt egen måde. 

Idag er jeg 28 og bliver stadig grådkvalt, så snart jeg tænker på ham. At se mine veninder og mennesker omkring mig tage deres forældre for givet, giver mig kvalme. Daglige brok over at "han altid ringer og bare vil snakke om ingenting..."  skærer ind i mit hjerte. Jeg ville gå til verdens ende og ofre SÅ meget for bare at få lov at høre hans stemme - bare en enkelt gang. Eller vise ham hans barnebarn, gøre ham stolt, få et kæmpe kram over at være igang med min 3. uddannelse - at forfølge min drøm ved at tegne mig gennem livet, som han gjorde det - se smilet på hans skæve læber, når jeg tog min JA! Hat på.. Åh hvor ville jeg spole tiden tilbage til den gang jeg var 6 år og stadig kunne være i hans favn. 

Når jeg tænker på ham, er jeg ikke længere Kasia på 28 - jeg er stadig fars lille prinsesse og jeg savner ham noget så inderligt. 


"I 2012 mistede 2.002 børn én eller begge forældre"
(kilde : Danmarks statistik og kræftens bekæmpelse)



Forestil jer, at der idag, kun 2 år efter, sidder 2.002 x Kasia med selvsamme følelser - DÉT er rigtig mange børn som dagligt konfronteres med, at de ALDRIG skal se deres far, mor eller begge af dem, nogensinde igen. 
Uanset hvad man gør, kan man ikke give dem det de aller mest mangler, men man kan gøre tilværelsen lettere for dem ved at hjælpe dem igennem denne sorgperiode.

Det er præcist dét som indsamlingen går ud på. Og alene derfor vil jeg til enhver tid gøre mit, for at deltage aktivt og hjælpe dem på vej i livet, nu når mor (eller far) mangler...


Hvem er der, når mor mangler? 

I 2001 mistede min søster og jeg vores mor. Tingene kunne ikke blive værre. Jeg gennemlevede hele min oplevelse fra 1993 og nu stod jeg med det mest værdifulde i mit liv i mine arme, min søster. Jeg havde slet ikke tid til at sørge eller bearbejde noget, for jeg kunne på ingen måde håndtere, at hun, denne uskyldige skabning, skulle udsættes for den tortur der ventede os begge rent følelsesmæssigt.

Min mission blev at beskytte hende og skåne hende på bedste vis igennem denne periode. Mange børn har desværre ikke altid mennesker omkring dem, til at være den faldskærm de har brug for i deres fald. 

"Når jeg ser hendes mor kramme hende bliver jeg ked af det, for jeg ved mor ikke kan kramme mig mere...Godt jeg har dig Kasia"
                                                  
                                                                                        - Lillesøster, 2001


Vi er ikke ens - børn er ikke ens

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et barn, som trækker sig ind i sig selv, har lige så stort behov for støtte som et barn, der giver udtryk for sine følelser på en mere direkte måde. Og at der ikke er nogle sorgreaktioner, der er mere rigtige end andre.
Det er også vigtigt at fortælle, at børn reagerer forskelligt og i dette tilfælde var min søster og jeg slet ikke ens. Jeg snakkede åbent om det - altid. Hun var en lukket bog hele sit liv indtil hun blev voksen selv og havde brug for/var klar til at tale om de skjulte følelser.

At gå et helt liv uden at få bearbejdet sorg er meget følsomt og kan i mange tilfælde være en hemsko for de muligheder der ligger for ens fødder, når det handler om at tage chancer og risici i livet. Man er sårbar og ikke mindst utrolig bange - mest af alt for at miste det man har.

Hjælp når det kan lade sig gøre - det kan altid lade sig gøre...


Børn i sorg - om de viser det eller ej, skal have en hjælpende hånd igennem forløbet. Derfor har jeg som en støtte og hyldest til Danmarks Indsamlingen designet 3 nye illustrationer, som sammen hedder "Når Mor Mangler".

Motivet på illustrationerne er liljer og grædende øjne. Under min fars OG mors begravelse bestilte jeg hvide liljer, som også "Kasia Lilja" tager sit udspring fra. Liljerne er ikke kun et symbol på begravelse, sorg og vemod for mig, men er blevet et symbol på en hyldest til det liv jeg havde med mine forældre - den smukhed der er i blomsten vil for altid huske mig på at mindes dem vi har mistet. 
Det grædende øje er sjælets spejl, der formår at formidle ikke kun barnets, men også det indre barns indre savn.

Hele overskuddet vil gå til indsamlingen d. 1/2-2014





Illustrationerne fås i størrelserne A4 og A3 til 100,- og 200,- inkl. ægthedscertifikat (dertil porto og forsendelsesomkostninger 50,-) og kan bestilles via mail : kontakt@kasialilja.dk 

Tak fordi I tog jer den tid at læse dette, meget personlige og blottede indlæg - i virkeligheden er vi alle børn - nogle mere hele end andre...

//Kasia

7 kommentarer:

  1. Hold op du fik mig til at tude… Jeg har stadig begge mine forældre, men har været ved at miste dem begge. Jeg har mistet alle mine bedsteforældre, en efter en til kræft og jeg har netop samme følelse som dig når mine veninder tager deres bedsteforældre for givet. Jeg ville nemlig også gå til verdens ende for at tale med min mormor igen. Puha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Anne-Sofie, Tak for din søde besked - det er virkeligt dejligt at vide, at folk tager ordene til sig.. Jeg sender en kærlig tanke til di bedstemor - er sikker på, at hun hygger sig med mine forældre et sted ;) Knus

      Slet
  2. Kære Kasia.
    Kan bestemt godt forstå, at det var med blandede følelser du skrev dit oplæg.
    En sorg er så svær at sætte ord på, beskrive og tale om, da det bare gør ondt. Jeg synes nu det er smukt, at du vælger at gøre det, og at du er så hudløs ærlig.
    Jeg synes bestemt det er et emne, som er vigtigt at sætte fokus på, og om man er barn eller voksen, gør det bare ufatteligt ondt at miste en forælder. Så tak fordi du gør det!
    Jeg kender en lille pige, som mistede sin mor i en ulykke for snart 3 år siden, og har gjort så ufattelig ondt bare at tænke på, hvad hun må igennem, og at hun skal vokse op uden hendes elskede mor, og gå glip af alt hendes kærlighed, tusindvis af oplevelser, kys, kram og store begivenheder i hendes liv som første skoledag, første kys, første kæreste, konfirmation, uddannelse, børn og så mange andre ting.
    Jeg mistede selv min mor i november, og selvom jeg nu er 35 år, blev jeg, ligesom du så præcist beskriver det, pludselig et lille og sårbart barn. Mit ydre, mine facader - ja alt brød bare fuldstændig sammen. Ord kan slet ikke beskrive, hvor ondt det gør, at miste en så stor del af sig selv. Dine ord rammer mig lige i hjertet, og har ligesom dig svært ved sommetider at forstå at andre ikke kan se, hvor ondt det gør eller sætte pris på, at de har deres forældre. Man kan så let tage hinanden for givet, men tror bare ingen kan forstå det, før de desværre selv oplever det.
    Jeg synes hele denne periode er ufattelig svær, og kan næsten ikke holde ud at tænke på alle de følelser der må gennem børn, når det sker, og hvor svært de må have det. Vi andre kan tale om det, beskrive det, dele det med venner og familie, hvilket gør det en smule nemmere, og mange børn står så alene i deres sorg, og har så svært ved at forstå.
    Jeg er taknemmelig for at den lille pige jeg kender, nu bor hos sin mormor og morfar, da de gør alt hvad de kan og hjælper hinanden igennem en svær tid. Men mine tanker går også til alle dem som ingen har.
    Jeg håber at rigtig mange vil støtte op om din sag og købe dine smukke illustrationer og dermed bidrage til indsamlingen.
    Jeg føler med dig og din søster, som har mistet begge jeres forældre. Håber I her i jeres voksenliv bruger hinanden som støtte, og sammen står stærkere.
    Tak for dine ord og din indsats.
    Et kæmpe knus fra Yvonne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Yvonne,

      Mange mange tak for din dybe og ikke mindst ærlige kommentar - det er virkeligt ikke nemt at få sat ord på følelser af denne kaliber, så jeg er idet mindste glad for, at jeg kunne være andres stemme udadtil.

      Det gør mig helt oprigtigt ondt, at du har mistet din mor og specielt, når det er så tæt på. Jeg føler med det hele..

      Rigtig mange varme tanker fra mig til dig og dine kære :)

      Knus

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Hey Rasmus viste mig i morges hvad du lavede og nu åbnede jeg lige computeren igen efter at ha været nede og kigge efter musik grej. Mega godt indlæg! jeg ramte også lige en tåre kanal her på hotel værelset i leipzig og er SÅ taknemmelig for at have mine forældre og det har jeg ikke alle dage været. kh Kim fra Broken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Kim :-) Hvor er det dejligt at høre, at du synes om indlægget - det var også noget af en mundfuld at være så direkte og ærlig. Jeg er giga glad for, at du sætter pris på de gamle idag! Håber I får/har en kanon tur i Tyskland - hils alle drengene mange gange og pas på hinanden :-)

      Knus K

      Slet