Op i røven med den Ja-hat!

En af de dage hvor man ser sort...

Mandag morgen. Jeg plejer at elske mandag morgen - det er her jeg har ventet en hel weekend på at starte en ny uge med friske øjne, nyt energi - at kunne få svar på mine mails osv osv. Det er bare slet slet ikke den mandag morgen, jeg plejer at have. ØV! ØV ØV ØV ØØØØØV!

En af de sjælne hverdagsmorgener hvor knægten er hos sin far og hvor man i bund og grund er super heldigt stillet ved at være sin egen chef - man bestemmer selv hvad tid man vil ud af nattøjet. Jeg kunne for første gang længe endeligt sove ud - specielt efter en hård weekend med messe, en del snak og "væren på". Jeg har arbejdet 40 timer over to-tre dage, så syntes sgu selv at jeg havde fortjent en lang morgen i sengen, hvor det var okay at sige "fuck det".

Det er ikke hvad der skulle ske - åbenbart!

Kl. 05.00 vågner jeg første gang - "Det kan sgu da ikke være rigtigt!!!", tænker jeg. Min do-do-liste læser sig nærmest selv op i en indre monolog og jeg vågner mere og mere. Til sidst bliver jeg nødt til at få det hele ned på papir, står op, sætter kaffen over og sætter mig til computeren. Jeg er klar - klar på dagens og ugens udfordringer, at svare mails, at pakke pakker til kunderne - alt det der.

Der er noget i vejen?! Det føles sjovt, en snas udefinerbart.

Der sidder en klump i min mave og i min hals - et sted ihvertfald er der noget der trykker. Et ubehag af jeg ved ikke hvad. Jeg håber lidt det går væk ved at komme igang og tænker, det muligvis er "messetømmermænd", som en af mine veninder i branchen så fint kalder det. Det går nok over.

Inden den er 07.00 er der 6 sms'er på min tlf med ting jeg skal tage stilling til (der er en fernisering om 5 dage og 1000 hængepartier) - min tlf ringer et par gange og der er to sure mails fra kunder, hvis pakker er forsvundet med posten. 

Jeg bliver en anelse irriteret - er jo ikke helt vågen, eftersom kaffen endnu ikke er brygget. Her skal man helst ikke svare på beskeder - men det gjorde jeg, jeg lød skide sur og havde mest af alt havde jeg lyst til at skrige ind i telefonen : "SÅ LAD MIG DOG FORHELVEDE VÆRE - DIN CUNT". Jeg havde lyst til at tage samtlige genstande i mit hjem og kaste med alt indtil det var splittet i 1000 stykker. Men mest af alt havde jeg lyst til at råbe og skrige indtil det hele var ude af kroppen. 

Jeg kan ikke mere...

Det er så overvældende, når man ikke har kontrol over sine følelser eller sin krop - hvor fanden kommer det her fra? Jeg var ellers så klar på en ny uge. Dét irriterer mig helt vildt. Kæresten står op og jeg fortæller ham om en mail jeg har fået for nogle dage siden. 

I mailen står der noget lignende ; "Kære Kasia, jeg har fulgt dig længe og din inspirerende vej med virksomheden. det er så sejt det du har opnået og endda på egen hånd. Jeg tegner selv og laver plakater og ser dig som en kæmpe inspiration, så jeg ville blive utrolig glad, hvis du havde lyst til at dele dine erfaringer, svare på nogle spørgsmål osv med mig. jeg vil så gerne kunne leve af at være kreativ ligesom dig".

Hvad er det for en fantasi-verden at leve i? 

SHIT! Det er bare ikke dagen idag, jeg skal tage stilling til at svare på den der. Tror folk virkeligt det er så nemt det hele? Hvad fanden er det for en verden at leve i? Selv Charlie og Chokoladefabrikken har problemer.

På den anden side; hvorfor pakke lorten ind, når den stinker alligevel? Det er jo ikke en dans på røde roser - det er ikke sjov og ballade - sukker i kaffen og sårn. Det er også DE HER dage - de trælse hårde dage, hvor kroppen skriger og man har lyst til at gemme sig væk, som er vigtige at fortælle om.

Jeg læste lidt af mailen op for min kæreste og brød fuldstændig sammen i gråd, mens jeg hulkede; "Jeg forstår ikke hvorfor folk vil det her. Der er jo slet ikke sjovt. Man er træt hele tiden, man får ikke sovet og man er ALDRIG færdig. Jeg har lyst til at skrive til hende at hun skal finde et job et sted og aldrig sige op. " (efterfulgt af hulken, snotten og opgivenhed).

Kæresten, som selv er selvstændig, kigger på mig, giver mig en krammer og fortæller mig, at de her dage kommer - men når man kigger på de resultater der også kommer derefter, så er det det hele værd. Og han har fuldstændig ret. 

Du får lorten som den ser ud - klam og ægte!

Jeg svarede på mailen, ærligt og uden filter: "Jeg vil super gerne sige til dig, at du skal kaste dig ud i det, hvilket jeg selv har gjort, i tidernes morgen, problemet er dog, at interessen for plakater og illustrationer er dalende og med tidens trend og tendenser der ændrer sig hele tiden, så kan jeg heller ikke se at Kasia Lilja laver det samme om 2-3 år. Med fare for at lyde kynisk; alle laver og kan lave plakater og illustrationer, men det er meget få som får succes med det. Det handler i bund og grund om at lave en skudsikker forretningsplan, hvis man vil leve af det, gennemarbejde alle sine mål og de aktiviteter der skal udføres for at nå dem. 

Det er rigtig fedt at du vil sidde og tegne hver eneste dag og er inspireret, men at designe og være kreativ i en sådan branche udgør DESVÆRRE kun 20% af din samlede tid. 

Resten af tiden skal du lave regnskab, opdatere webshoppen, snakke og forhandle priser med forhandlerne, besøge forhandlerne, udtænker tilbud, skyde produktbilleder, gennemgå et hav af leverendører fra alt mellem emballage til papir og rammer, du skal være villig til at have meget is i maven og ikke tjene noget som helst de første to år (hvilket jeg heller ikke gør endnu) og så skal du være en arbejdshest, som gerne tager tiden fra familien og knokler op til 50-70 timer om ugen - også når der er familiefester eller børnene sover. Det er super super hårdt og men hvis man KAN navigere i det, er resultaterne absolut det hele værd."

Hov!? Er det det værd? Skrev jeg lige dét? Her gik det op for mig, at jeg havde brugt denne mail til indirekte at fortælle mig selv, at det ER det hele værd. 

At acceptere faktumet om ikke at være et overmenneske kræver nosser (som man ikke altid har)

Jeg er perfektionist med et KÆMPE P. At lave halvhjertede ting er ikke i min natur og jeg er en stor stræber. Det ved alle de omkring mig også. Men jeg har de seneste par år også lært, at man ikke kan lave alle ting synkront og slet ikke til UG. 

Der VIL komme dage som denne mandag og det er OKAY! Det skal det være. Det skal være okay at folk ved det - lige så meget som det skal være okay at man har lyst til at råbe "skrid" og "fuck" i et stort verbalt tourettes metropol.

Jeg havde en af de dage idag - ved slutningen af denne blog post har jeg faktisk lyst til at grine og danse - det er ude af systemet og den følelsesmæssige rutschetur jeg tog mig selv på er sikkert stadig ikke ovre, men hvad fanden - i det mindste har jeg gjort det klart overfor jer og ikke mindst mig selv, at det er OKAY at nogle dage er hårde! Og fakker talt så er det vel også at have Ja! Hatten på, at man siger "Ja!" til sig selv? At lytte til sin krop og følelser og håndtere dem er den bedste terapi for mig. 

Kaffe, Corny-følelsesporno-musik og rod

Jeg har rod i hele boligen efter en weekend på messe - det får lov at ligge. Sidder stadig i nattøjet og lytter til sukkersøde toner fra en eller anden følelses-playliste på Spotify. Det føles fantastisk at skrive i lange baner. Hvad skulle vi dog have gjort uden ord? 

Mandag er faktisk slet ikke så slem alligevel :-)

/Kasia 

På med Ja OG Nej-hatten til efteråret...

På med Ja- eller Nej-hatten?

Jeg har i den sene tid oplevet en del snak om "Ja" og "Nej" hatte og hvordan den ene udelukker den anden. Personligt kommer "min" jahat fra en tid hvor jeg var meget negativ og brokkede mig en hel del.. (Som vi alle gør) Det var der HELDIGVIS en kæreste der ikke var bleg for at påpege, hvorefter det gik op for mig, at jeg i virkeligheden selv bestemmer, om jeg vil leve et liv med brok og se udfordringer i alle situationer, eller om jeg vil leve et liv med en åben og imødekommende livsindstilling.. Derfor lavede jeg jahatten, som et humoristisk modspil til min kærestes observation.. 

Det viste sig faktisk at jeg blev et menneske med mere balance, flere succesoplevelser og ikke mindst kunne mine nærmeste omkring mig se en gladere person. Man kan kalde det Selvudvikling så tosset man vil. Men for mig var det et valg. Jeg VALGTE ikke at brokke mig. I det valg sagde jeg "Nej tak" til pessimisten.. Jeg sagde fra, tog nej hatten på. 

I virkeligheden handler det om at jonglere begge hatte på hver sin måde. Jeg bruger blot Jahatten som symbolet for hele denne terminologi.. Hatten er et valg og den eneste der kan træffe det valg for dig, er dig selv, så husk at lytte, mærke efter, også selvom strømmen og samfundet presser dig til andet. 

Når du f.eks. har vinterdepression SKAL du have nej hatten på, du skal sige fra overfor de ting der gør skade på dig og sige JA til Dig selv.. Har du pårørende der siger fra, så bebrejd dem ikke, men støt dem, for de gør det, som de føler er mest rigtigt.. Har hatten i virkeligheden ikke mere end én funktion?

Den triste tid kommer...for nogen...

Til efteråret vil der være stor fokus på Kasia Lilja's Mr. Yes! (Jahatten). Det er en svær tid for mange.. Jeg har selv i mange år været plaget af tristhed i de kolde og mørke måneder og det var blandt andet en af årsagerne til at jeg i sin tid lavede Ja-hatten.. Jeg har arbejdet meget med mig selv i de perioder for ikke at gå ned med depression og dermed arbejdet meget med "tankens kraft".. At være mere positiv tænkende og at tro mere på de gode ting i livet. Det har resulteret i mange succesoplevelser, så derfor er jahatten blevet et mere emotionelt symbol for mig, som dagligt minder mig om at jeg med egen vilje kan komme igennem selv de mest uløselige opgaver.. 
Efterårsperioden er derfor blevet noget jeg glæder mig til, fordi jeg ved, at jeg ikke længere bliver trist.. Desværre er der en del andre det gør det og det vil jeg gerne sætte fokus på. 

#NejTilVinterdepression Kampagnen på Instagram

Hvis du vil være med til at sprede budskabet om den positive tankegang i en periode der er hård for mange, så må du meget gerne bruge mine billeder af jahatten her eller fra min Instagram. Hashtag det gerne #kasialiljajahat - Og husk at mange der har det skidt i de mørke måneder som regel ikke taler om det, så vær åben overfor hinanden og lad være med at dømme, vi har alle ting vi slås med og ingen er overmennesker. Det handler bare om at give hinanden plads og jeg vil starte ved at gøre det på de sociale medier. 

Den seneste uge har Downtown Plus støttet kampagnen ved at sælge 50x70 plakater af Mr.Yes til 50% - der er få timer tilbage af dealen, så skynd dig hvis du vil have fat i dem. De kan købes hér.

Jeg håber I vil være med ❤️ /Kasia

Nej til vinterdepression

Mørke tider betyder mørke tanker

Sommeren er ovre og dagene bliver kortere og kortere. Vi er alle forberedte på de mørke dage. Vi er trætte, uoplagte og har mest lyst til at drikke te og se Netflix. Nogle mennesker takler de mørke og deprimerende måneder som om det stadig var sommer og overskuddet var uændret. 

Der er dog en hel del mennesker der i disse måneder, som vi går i møde, har det meget meget svært. De falder hurtigt ind i en meget sortseende periode, hvor alle udfordringer synes uløselige og tankerne omkring dem bliver mørkere og mørkere og mere og mere selvdestruktive. 

Jeg har i mange år selv været en af de mennesker. Efteråret var den mest deprimerende periode for mig og jeg anede ikke hvorfor - én ting var lysklar; hvert eneste efterår fik jeg nedtur, jeg var trist, træt og meget ked af det. Flere af gangene endte det med lykkepiller og andre former for antidepressive midler. 

Jeg har forsøgt at læse mig frem til hvad årsagen til vinterdepression er og kom frem til følgende (tekst er udlånt af Netdokter.dk) :

"Hvad er en vinterdepression?
Vinterdepression er kendetegnet ved, at tilstanden starter i efterårsmånederne og slutter i foråret. I vinterperioden bliver de pågældende mennesker først og fremmest energiløse, men også noget triste. De får en øget appetit med trang til søde sager, og søvnen øges.
Vinterdepression kan kendes fra almindelig tristhed dels ud fra symptomerne, dels fordi der er et karakteristisk mønster, som gentager sig år efter år. Det er meget almindeligt, at man først opdager mønstret, efter at det har gentaget sig i adskillige år.

Hvad er årsagen til vinterdepression?

• Faldende lysmængde og faldende temperatur synes at være den umiddelbare årsag til udløsningen af vinterdepressionen.
  
• De biologiske ændringer i hjernen, der medfører den vinterdepressive tilstand, er ikke kendte."

Altså er der endnu ikke fundet nogle klare og biologiske forklaringer på vinterdepression. I mine øjne tyder det også meget på, at der endnu ikke er forsket i "tankens kraft". Det at tro på og overbevise sig selv om, at alting bliver bedre og mere positivt.  

En usynlig lidelse ingen kender til

Nogle af jer har sikkert bemærket, at jeg har startet en kampagne imod vinterdepression på Instagram.
Jeg har mærket på egen krop hvad det vil sige at have en depression. Jeg har derfor også mærket hvor nemt det var for mig at skjule sygdommen for mine omgivelser i sin tid. Ihvertfald for en periode. Det har været utrolig hårdt og meget drænende, men det lykkedes. Dog gør det mig meget bekymret. Hvis JEG kunne have det så skidt uden at nogen opdagede det, så må det også betyde, at andre - måske nogen omkring mig, eller dig, kan have det sådan - uden at du ved det. Dét er skræmmende. For hvad skal vi dog gøre, når lidelsen i og for sig er "usynlig"? 

Tankens kraft

Det er et emne der der meget sårbart for mig selv og jeg synes derfor at der skal sættes meget mere fokus på det. 

I efteråret og vinterperioden generelt vil jeg personligt og erhvervsmæssigt sætte mere fokus på "Jahatten". Perioden er en svær tid for mange. Jeg har selv i mange år været plaget af tristhed i de kolde og mørke måneder og det var blandt andet en af årsagerne til at jeg i sin tid lavede Ja-hatten. 

Jeg har arbejdet meget med mig selv i de perioder for ikke at gå ned med depression og dermed arbejdet meget med "tankens kraft". At være mere positiv tænkende og at tro mere på de gode ting i livet. Det har resulteret i mange succesoplevelser, så derfor er jahatten blevet et mere emotionelt symbol for mig, som dagligt minder mig om at jeg med egen vilje kan komme igennem selv de mest uløselige opgaver. Hvis bare jeg indstiller mig på det. 

Jeg kan ikke forklare HVAD det er der sker rent biologisk, men jeg har erfaret, at en positiv, åben og imødekommende tankegang kan være medvirkende til at tiltrække, det jeg kalder, positive vibrationer. Du kan se på det som når to mennesker kaster en bold frem og tilbage mod hinanden. Den bold du kaster afsted, får du tilbage igen. Her er der så istedet tale om de tanker du udsender og de positive eller negative vibrationer rent energimæssigt, som de udløser. Hvis du tænker at dagen idag bliver god, så sætter du alle de gode vibrationer i spil og den "bold" der kommer tilbage mod dig er "den gode dag".
Det kan hurtigt blive noget "værre hippie-pis", som jeg ikke selv helt altid tror på, men når jeg kigger på fakta og egne erfaringer, er det 90 % af tiden spot on. Ihvertfald i mit liv.

Efterårsperioden er derfor blevet noget jeg glæder mig til, fordi jeg ved, at jeg ikke længere bliver trist. Desværre er der en del andre det gør det og det vil jeg gerne opfodre alle til at sætte fokus på. 

Husk at mange der har det skidt i de mørke måneder som regel ikke taler om det, så vær åben overfor hinanden og lad være med at dømme, vi har alle ting vi slås med og ingen er overmennesker. Det handler bare om at give hinanden plads og jeg vil starte ved at gøre det på de sociale medier.

#NejTakTilVinterDepression

Jeg har derfor startet en online kampagne på Instagram og Facebook, der bruger Jahatten som symbol for den opmærksomhed, jeg synes vi bør give området om vinterdepression og depression generelt.

Hvis du vil være med til at sprede budskabet om den positive tankegang i en periode der er hård for mange, så må du meget gerne bruge mine billeder af jahatten. Hashtag det gerne #kasialiljajahat og/eller #nejtaktilvinterdepression. 

Jeg håber I vil være med ❤️

/Kasia

(1000 tak til de af jer der deler jeres mest sårbare sider i forbindelse med kampagnen og endnu mere tak fordi I alle vil være med til at sprede mere positivitet på de sociale medier)

Mælkebøtte, Løvetand, Dandelion - kært barn, mange navne..

Begravelser er slutningen, men også en ny begyndelse

I mange år har den hvide lilje (og liljer generelt) været mine yndlingsblomster. Primært fordi jeg altid har forbundet det med mine forældre. 

Da jeg var 7 år mistede jeg min far og den gang ønskede hele familien at bruge hvide blomster til hans begravelse. Han elskede de lyse og helt specifikt hvide farver. Jeg husker tydeligt hvordan han kunne beundre det hvide papir en hel del tid inden vi gik igang med at tegne på det. 

"Man kan slet ikke begribe hvor mange muligheder der ligger lige hér, min skat. Prøv engang at forestille dig al den hvide plads og det er kun os to der bestemmer hvad der skal være på det"

Hvorfor de hvide blomster til begravelsen netop blev liljer, husker jeg svagt, men mindes det var duften. Det gør mig helt glad indeni, når jeg tænker på de hvide liljer kombineret med at det var ham der i sin tid tog sig den tid og lærte mig at føre en blyant. 

Som 15 årig mistede jeg min mor og ligeledes der faldt det mig naturligt, at bestemme de hvide liljer. 

En del mennesker forbinder ret ofte den hvide lilje med begravelse og i nogle blomster symbolikker siges det ligeledes at være symbolet på en ny begyndelse, hvilket i den religiøse tro også kan betyde livet efter døden.

Jeg tolker det dog ikke som hverken en slutning eller begyndelse, men nærmer som en hyldest til den tid jeg havde med mine forældre. Derudover ser jeg også den hvide lilje som det smukke i at kunne mindes de omkring os kære, der nu engang er gået bort.

Hvor kommer Kasia Lilja så fra?

Selvom mit liv er dansk og jeg lever mere som en religiøs-fri fugl, så er blodets bånd og mine polske rødder også af tradition utrolig bundet til hele det katolske regi. Derfor prøver jeg så vidt muligt, til tider mere for familien nærmere end mig selv, at følge nogle få traditioner, herunder at gå i kirke, skrifte og holde polske og katolske højtider i den udstrækning min danske hverdag kan stemme overens med det.

Jeg har været så priviligeret at blive gudmor til min fasters datter i Polen. I denne proces kræver kirken eller nærmere biskoppen i Polen, at den der bærer gudmor titlen (i gåsetegn) skal "døbes / velsignes" på ny. Om det er at jage onde ånder væk fra den der skal siges at varetage barnets interesse eller om det er at rense sjælen og starte på en frisk, er jeg dårligt klar over. Ihvertfald indbærer det oftest, at man i sine nye "dåb" tilvælger sig et mellemnavn. 

Det var ret oplagt for mig, at jeg derfor skulle bruge et symbol, hvor min mor og far kunne følge mig resten af livet på en anderledes måde end den mentale erindring.

Mit fulde navn blev derfor Katarzyna Lilja Wasilewska - da Katarzyna forkortes til "Kasia" i daglig tale (Louise -> Lullu i Danmark f.eks.) blev navnet på min designvirksomhed "Kasia Lilja".

Det smukke er også "grimt"

Udover liljer er jeg utrolig fasineret af ukrudt i alle afskygninger. Kort fortalt synes jeg at det næstesmukkeste efter liljer er mælkebøtter. Mælkebøtter får ikke den beundringsværdi eller positive omtale som liljer gør - og det synes jeg virkeligt de fortjener. Derfor har jeg forsøgt at illustrere en mere yndefuld Kasia Lilja illustration ved at bruge mælkebøtten som motiv.

Og hvis du virkeligt er blevet helt pjattet med mælkebøtterne nu, kan du købe dem online HÈR :-)

Alt i én plakat - barnedåb, konfirmation, bryllup, fødselsdag - læring

Minimalistisk ABC print

Den meget populære ABC plakat har flere funktioner end blot at pryde børneværelset. Herhjemme bruger vi den ikke kun som pynt på væggen, men som et værktøj til både at lære alfabetet og huske hvordan bogstaverne ser ud.

Når vi skriver nye ord eller lære at sætte bogstaverne sammen synger vi alfabetet indtil vi når til det bogstav vi skal bruge - mens vi synger peger vi på bogstaverne i printet.

Det er ret overraskende hvor hurtigt min søn har lært at skrive (allerede i den sidste del af børnehavetiden). Om det har været ABC plakatens skyld eller han egen interesse for bogstaver er ikke til at vide. Uanset hvad er det et kæmpe hit herhjemme.

I øjeblikket er der stor sæson for konfirmationer, barnedåb, fødselsdage, bryllupper mm og der er man altid på bar bund med gaveidéer - specielt til folk der i dagens samfund allerede har alt.

Det heldige er så, at der er 50% på alle A4 og A3 ABC print hele juni og juli måned.

Der kan dog være en længere leveringstid, så husk at købe i god tid inden du skal bruge den næste personlige gave.

Gå til webshoppen hér

Børn taler ikke om sorg - de tegner den...

Når mor mangler og Janteloven sparker mens vi ligger ned

Jeg har tidligere skrevet et meget personligt indlæg omkring det at miste en eller begge forældre - i en meget tidlig alder (Når Mor Mangler). 

At være voksen og samtidigt være et skrøbeligt barn indeni, med et higende ønske om kærlighed, omsorg og vinger, hvorunder man til tider kan gemme sig, på trods af ansvar, pligter og dagligdags rutiner, er ikke altid en nem tilværelse. Det kan være hårdt, frustrerende, udfordrende og ikke mindst give en tilværelse hvor ord som "uværdig" og sætninger som "du kan sgu ikke en skid" udfylder det tomrum, hvor der istedet for burde være tro og håb... - og selvværd!

At være forældreløst barn og ikke have veludviklede verbale kommunikationsevner kan være en hård måde at komme igennem sorg på. 

kilde : www.google.dk

Det har taget mig mange år at indse, at jeg ER værdig. Jeg har gang på gang bevist overfor mig selv og ikke mindst dem som troede aller mindst på mig, at jeg KAN - i virkeligheden kan vi alle - vi er alle værdige og ord som "synd" og "jantelov" er udelukkende menneskeskabte monstre, som kontinuerligt sikrer alle de andre mennesker kontrol over os. Kontrol over vores hverdag, vores tanker, vores handlinger, vores mod, vores værd og af mange andre ting også vores succes.

Kilde : www.google.dk

Vi er alle af den overbevisning, at menneskerne omkring os gerne vil se os få succes, sålænge det ikke er mere end de selv har. Nogle kan have ret - jeg har selv oplevet det. Men i virkeligheden, den virkelige virkelighed er resultatet af frygten for at blive til grin egentligt bare en flugt fra en verden, hvor vi selv kan og må bestemme. Med ansvar kommer konsekvenser og det at tage stilling. Vi er skide bange. Selv mennesker som har haft den helt rigtige og meget candyfloss-agtige barndom og tilværelse, er bange.

Men før vi kan bryde mønstret skal vi samle mod - det kræver en styrke at råbe "GERONIMO". Det handler først og fremmest om at være det helt rigtige sted i sit liv, med den rigtige indstilling, før man kan rulle ærmerne op og få fingerne godt ned i den kæmpe lort vi nu engang kunne stå overfor.

Før vi kan sige "Fuck det" og springe ud over klippen med oprejst pande og tro på os selv, skal det efter naturens love åbenbart foregå ved en rutschetur i den karrusel vi kalder "livet". Hvis ikke vi har de rigtige mennesker omkring os, så kan vi sgu ikke klare den tur. Vi har brug for en der står og venter, når lågen åbner og vi løber ud med bræk i lår-fede stråler, gylp på trøjen og smagen af en rådden kat svøbt ind i et frottehåndklæde i munden... Vi har brug for en der holder håret, mens vi brækker os - og mest af alt, mens vi er børn. Det er her vi bliver aller mest mærket.

kilde : www.google.dk

Et bjerg af lort og en Ja-hat jeg vil skide på

Det er naturligvis meget let at stå på den anden side af "lorte-bjerget" og snakke løs om positivitet, indstilling, (fucking) ja-hatte og work-life-balance...

Det har taget ufatteligt mange år for mig at nå til et liv i balance. Det har krævet benhårdt arbejde og til tider anede jeg slet ikke om det var noget som helst værd. Et utal af dårlige forhold, problemer med kosten, svigt, tillidsbrud, depressioner og et hav af mindre værd... Undervejs havde jeg, som så mange andre, mest lyst til at skrige : "HOLD NU BARE KÆFT med alt jeres positivitets-pis og lad mig dog for helvede råbe og skrige engang i mellem!" For det er HELT OKAY! 

kilde : www.google.dk

Fuck det, vi tegner bare

Jeg har brugt det meste af mit liv på at male malerier og tegne. Det har været en bobbel og en slags flugt fra virkeligheden i mange svære (og gode) tider - og er det stadigt.. Første gang jeg holdt en blyant i hånden var jeg kun 1 år gammel og den holder jeg stadig (af).

Tegningerne har, med fare for at lyde som en kliché, hjulpet mig meget som barn og ikke mindst voksen. Det glæder mig at se børn, der gennemgår svære tider, som jeg selv har gjort, tegne.

Følelsen af at lukke sig inde i sit eget univers, sit rum og bare for en stund at skabe sig selv en verden, hvor alt er som vi selv bestemmer det skal være - den er ubeskrivelig. Specielt for et barn.

Børn tegner sorgen

Dele af nedenstående er udlånt af Kræftens Bekæmpelse : 

Dødsfald, skilsmisse og ensomhed. Den slags begivenheder kan rive små børn ud af deres barnlige glæde og naivitet og ind i nye svære følelser. Følelser som de voksne skal invitere dem til at vise og snakke om. 

Kræftens Bekæmpelse - herunder Projekt Omsorg, sætter fokus på små børns sorg ved at invitere børn til deltage i en tegnekonkurrence under Stafet For Livet, som afholdes i min by (Horsens) d.23. og 24. maj.


Børn, der har mistet, skal høres og ses. Ikke bare af deres forældre, som måske selv er i krise, men også af de voksne i børnehaven. Det gælder også små børn, som endnu ikke har så meget sprog. 

Når man som barn mister en forælder eller andre tæt på, mister man samtidig sin barnlige naivitet og glæde. Det er svært, når alle ens kammerater render rundt og er glade. Pludselig udskiller man sig fra den glade flok, og så står man 30 år senere og har taget en lang og fucking sej vej.

Det er vigtigt at være bevidst om børn i sorg og tyde de tegninger de tænker, når sproget ikke kan hjælpe. Jeg vil ikke ønske for nogen i verden, at de skal vokse op med mindreværd, en konstant klump i halsen og en knugen i maven. Lad os tegne det væk før det sætter dybe spor og lad os gøre det MED vores børn. 

Jeg har fået den vanvittige fornøjelse af at være facilitator på tegneområdet (hvilket jeg er overdrevet stolt af) hvor børn, unge og barnlige sjæle kan komme og udøve deres inderste kreative evner og samme tid sætte fokus på sorg i alle aspekter.. Jeg vil her assistere børnene (og deres forældre) i hvordan man kan tegne sorg, give fifs og tricks og derudover sælge limited edition plakater lavet til formålet for indsamlingen.

Tak fordi i tog jer tid til at læse mit tankespind - husk at tegne med jeres børn. Det kan også gøre ondt, når man mister sit Pokemon kort - når man er 6 mærker man sorg på en anden måde selv ved små ting.

Kilde : www.google.dk

ADHD - Derfor giver vi børnene piller, når de kravler på væggene..

4,5 mio. børn er diagnosticeret med ADHD 

Som et led i min poster serie "Illness" så jeg på andre diagnoser, som kunne være relevante i forhold til serien. Ikke nok med at ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en meget udbredt diagnose, så er den også personligt tæt på mig i den nære familie.

Det er virkeligt svært at forestille sig helt præcist hvad den diagnose dækker over, hvordan den føles og hvilke faktorer der ligger til grund for at den måske opstår. De fleste mennesker, inklusiv jeg selv, vil nok forbinde ADHD med "Krudt i røven" eller koncentrationsbesvær og i mange tilfælde eller i grove træk forholder det sig også således. Dog er det en meget arrogant og naiv overbevisning at tro, at der ikke er mere under overfladen. 

Jamen hvad ER det så?

ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Diagnosen forstyrrer personens daglige funktioner på flere områder, og kan også påvirke vedkommendes sociale relationer og selvfølelse negativt. Ydermere debuterer ADHD i barndommen og fortsætter i 40-70 % af alle tilfælde ind i ungdommen og voksenalderen. 

Det anslås, at ADHD rammer 3-5 % af alle børn fra forskellige kulturer og geografiske regioner. Det vil sige, at der i et klasseværelse med 25-30 børn er mindst ét barn med ADHD - det er derfor ikke overraskende, at vi hører om flere og flere børn omkring os, der bliver diagnosticeret på kryds og tværs.

Hvad kommer det af?

Når man har ADHD er der fejl i hjernens funktioner. Det kan skyldes en eller flere af følgende forhold: 


- Arv (den største risiko for ADHD tilskrives arv – altså at én eller begge forældre har ADHD)


- Uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner). 


- Meget små eller for tidligt fødte spædbørn. 


- Miljøfaktorer (manglende tydelighed i opdragelsen, dårlig eller for lidt søvn, kost, m.m


Man har endnu ikke i detaljer kortlagt, hvilke hjerneforandringer der ligger bag forstyrrelsen, men      der synes at være tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen:

I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som ‘en træt hjerne’. 


I hjernens pandelapper (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik.


I et område bag i hjernen (lillehjernen), hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem ‘signal’ og ‘støj’. Den evne er påvirket hos personer med ADHD.

Sådan føles det

For at jeg selv også kan forstå det har jeg tilladt mig at simplificere ovenstående forklaringer og kortet det hele ned:

En almindelig person, der ikke lider af diagnosen ADHD oplever omverdenen gennem én kanal og heribland fortolker og vurderer de indtryk der kommer igennem. 

I modsætning til normale mennesker, har personer med diagnosen 4 kanaler, hvorigennem denne information skal fortolkes, vurderes og handles ud fra.

Forestil dig, at du er meget stresset og har utrolig travlt, der er 1000 mennesker som snakker til dig på kontoret eller i skolen - gange så den følelse og det manglende overskud med 4. Det kan slet ikke forestilles hvor ulidelig og uoverskueligt det må være.

ADHD hos børn

Konsekvenserne af ADHD kan være meget alvorlige for barnet, familien og samfundet. Børn kan udvikle lavt selvværd og få følelsesmæssige og sociale problemer, og det påvirker også ofte i høj grad deres skolegang. Det er vigtigt at bemærke, at børn og unge med moderate til svære ADHD-symptomer har øget risiko for at udvikle andre problemer, såsom angst, depression, antisocial adfærd, uansvarlig adfærd (f.eks. hensynsløs kørsel og ubeskyttet sex), kriminalitet og stofmisbrug. Desuden kan presset på familien være helt enormt.

ADHD anslås at ramme 3-5 % af alle børn i den skolesøgende alder. Men i nogle tilfælde er det svært at vide, om barnets overdrevne aktivitet eller opmærksomhedsforstyrrelse er normal for hans eller hendes alderstrin eller ej. Hos børn mellem 6 og 12 år bliver ADHD-symptomerne mere udtalte. Det kan dog stadig være svært at identificere ADHD, især i de tilfælde, hvor opmærksomhedsforstyrrelse er kernesymptomet. I disse tilfælde er symptomerne på hyperaktivitet mindre tydelige. Barnet kan synes ”velopdragent” og anses ofte for blot at være distræt eller en dagdrømmer. Det kan være med til at gøre symptomerne på ADHD uklare og forvirrende. En udredning hos lægen kan være med til at udelukke andre mulige forklaringer. ADHD adskiller sig fra normal adfærd ved symptomernes sværhedsgrad og kontinuitet.

Piller eller ej??

Det er generelt blevet en holdning, at børn får stillet ADHD diagnosen uden omtanke og at man kaster om sig med lidelser for derefter at kunne "kurere samfundets udskud" medicinalt. 

Desværre er mange af tilfældene så svære at afhjælpe, at den eneste løsning kan være medicin. Mange mennesker inklusiv børn har ikke den nødvendige ballast og støtte fra deres netværk og familie, der skal til for at behandle diagnosen på en mindre medicinsk måde. 

Medicinsk behandling er en specialistopgave og anbefales i de sværere tilfælde af ADHD. Det er fortrinsvis den såkaldte centralstimulerende medicin (methylphenidat eller dex-amfetamin), som anvendes. Her øger medicinen vågenheden i centralnervesystemet og øger aktiviteten i pandelapperne. 

Sidstnævnte har den effekt, at personen eller barnet bliver bedre til at koncentrere sig, målrette sine tanker, bedrer sin evne til opgaveløsning og bedre kan styre sine impulser. 

For mig virker det som en hurtig løsning, men for andre kan det være den eneste udvej.

Dette indlæg skal ikke være en debat omkring hvorvidt det er klogest at behandle diagnosen med eller uden medicin, men derimod være et forsøg på at belyse, at børn og unge - og voksne - med diagnosen bare ER meget mere distræte og ukoncentrerede. Det er der absolut INTET i vejen med.

Nedenstående poster visualiserer de fire kanaler hvorigennem informationer synkront bliver optaget igennem hos ADHD ramte personer. 

Nu skal du forestille dig at gøre fire ting på én gang - kan du det? 

(Fakta og materiale omkring diagnosen er hentet fra følgende kilder : http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/damp.htm og http://www.levemedadhd.dk/index.php/at-leve-med-adhd/behandling-af-adhd)