Begravelser er slutningen, men også en ny begyndelse
I mange år har den hvide lilje (og liljer generelt) været mine yndlingsblomster. Primært fordi jeg altid har forbundet det med mine forældre.
Da jeg var 7 år mistede jeg min far og den gang ønskede hele familien at bruge hvide blomster til hans begravelse. Han elskede de lyse og helt specifikt hvide farver. Jeg husker tydeligt hvordan han kunne beundre det hvide papir en hel del tid inden vi gik igang med at tegne på det.
"Man kan slet ikke begribe hvor mange muligheder der ligger lige hér, min skat. Prøv engang at forestille dig al den hvide plads og det er kun os to der bestemmer hvad der skal være på det"
Hvorfor de hvide blomster til begravelsen netop blev liljer, husker jeg svagt, men mindes det var duften. Det gør mig helt glad indeni, når jeg tænker på de hvide liljer kombineret med at det var ham der i sin tid tog sig den tid og lærte mig at føre en blyant.
Som 15 årig mistede jeg min mor og ligeledes der faldt det mig naturligt, at bestemme de hvide liljer.
En del mennesker forbinder ret ofte den hvide lilje med begravelse og i nogle blomster symbolikker siges det ligeledes at være symbolet på en ny begyndelse, hvilket i den religiøse tro også kan betyde livet efter døden.
Jeg tolker det dog ikke som hverken en slutning eller begyndelse, men nærmer som en hyldest til den tid jeg havde med mine forældre. Derudover ser jeg også den hvide lilje som det smukke i at kunne mindes de omkring os kære, der nu engang er gået bort.
Hvor kommer Kasia Lilja så fra?
Selvom mit liv er dansk og jeg lever mere som en religiøs-fri fugl, så er blodets bånd og mine polske rødder også af tradition utrolig bundet til hele det katolske regi. Derfor prøver jeg så vidt muligt, til tider mere for familien nærmere end mig selv, at følge nogle få traditioner, herunder at gå i kirke, skrifte og holde polske og katolske højtider i den udstrækning min danske hverdag kan stemme overens med det.
Jeg har været så priviligeret at blive gudmor til min fasters datter i Polen. I denne proces kræver kirken eller nærmere biskoppen i Polen, at den der bærer gudmor titlen (i gåsetegn) skal "døbes / velsignes" på ny. Om det er at jage onde ånder væk fra den der skal siges at varetage barnets interesse eller om det er at rense sjælen og starte på en frisk, er jeg dårligt klar over. Ihvertfald indbærer det oftest, at man i sine nye "dåb" tilvælger sig et mellemnavn.
Det var ret oplagt for mig, at jeg derfor skulle bruge et symbol, hvor min mor og far kunne følge mig resten af livet på en anderledes måde end den mentale erindring.
Mit fulde navn blev derfor Katarzyna Lilja Wasilewska - da Katarzyna forkortes til "Kasia" i daglig tale (Louise -> Lullu i Danmark f.eks.) blev navnet på min designvirksomhed "Kasia Lilja".
Det smukke er også "grimt"
Udover liljer er jeg utrolig fasineret af ukrudt i alle afskygninger. Kort fortalt synes jeg at det næstesmukkeste efter liljer er mælkebøtter. Mælkebøtter får ikke den beundringsværdi eller positive omtale som liljer gør - og det synes jeg virkeligt de fortjener. Derfor har jeg forsøgt at illustrere en mere yndefuld Kasia Lilja illustration ved at bruge mælkebøtten som motiv.
Og hvis du virkeligt er blevet helt pjattet med mælkebøtterne nu, kan du købe dem online HÈR :-)
