ADHD - Derfor giver vi børnene piller, når de kravler på væggene..

4,5 mio. børn er diagnosticeret med ADHD 

Som et led i min poster serie "Illness" så jeg på andre diagnoser, som kunne være relevante i forhold til serien. Ikke nok med at ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en meget udbredt diagnose, så er den også personligt tæt på mig i den nære familie.

Det er virkeligt svært at forestille sig helt præcist hvad den diagnose dækker over, hvordan den føles og hvilke faktorer der ligger til grund for at den måske opstår. De fleste mennesker, inklusiv jeg selv, vil nok forbinde ADHD med "Krudt i røven" eller koncentrationsbesvær og i mange tilfælde eller i grove træk forholder det sig også således. Dog er det en meget arrogant og naiv overbevisning at tro, at der ikke er mere under overfladen. 

Jamen hvad ER det så?

ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Diagnosen forstyrrer personens daglige funktioner på flere områder, og kan også påvirke vedkommendes sociale relationer og selvfølelse negativt. Ydermere debuterer ADHD i barndommen og fortsætter i 40-70 % af alle tilfælde ind i ungdommen og voksenalderen. 

Det anslås, at ADHD rammer 3-5 % af alle børn fra forskellige kulturer og geografiske regioner. Det vil sige, at der i et klasseværelse med 25-30 børn er mindst ét barn med ADHD - det er derfor ikke overraskende, at vi hører om flere og flere børn omkring os, der bliver diagnosticeret på kryds og tværs.

Hvad kommer det af?

Når man har ADHD er der fejl i hjernens funktioner. Det kan skyldes en eller flere af følgende forhold: 


- Arv (den største risiko for ADHD tilskrives arv – altså at én eller begge forældre har ADHD)


- Uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner). 


- Meget små eller for tidligt fødte spædbørn. 


- Miljøfaktorer (manglende tydelighed i opdragelsen, dårlig eller for lidt søvn, kost, m.m


Man har endnu ikke i detaljer kortlagt, hvilke hjerneforandringer der ligger bag forstyrrelsen, men      der synes at være tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen:

I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som ‘en træt hjerne’. 


I hjernens pandelapper (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik.


I et område bag i hjernen (lillehjernen), hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem ‘signal’ og ‘støj’. Den evne er påvirket hos personer med ADHD.

Sådan føles det

For at jeg selv også kan forstå det har jeg tilladt mig at simplificere ovenstående forklaringer og kortet det hele ned:

En almindelig person, der ikke lider af diagnosen ADHD oplever omverdenen gennem én kanal og heribland fortolker og vurderer de indtryk der kommer igennem. 

I modsætning til normale mennesker, har personer med diagnosen 4 kanaler, hvorigennem denne information skal fortolkes, vurderes og handles ud fra.

Forestil dig, at du er meget stresset og har utrolig travlt, der er 1000 mennesker som snakker til dig på kontoret eller i skolen - gange så den følelse og det manglende overskud med 4. Det kan slet ikke forestilles hvor ulidelig og uoverskueligt det må være.

ADHD hos børn

Konsekvenserne af ADHD kan være meget alvorlige for barnet, familien og samfundet. Børn kan udvikle lavt selvværd og få følelsesmæssige og sociale problemer, og det påvirker også ofte i høj grad deres skolegang. Det er vigtigt at bemærke, at børn og unge med moderate til svære ADHD-symptomer har øget risiko for at udvikle andre problemer, såsom angst, depression, antisocial adfærd, uansvarlig adfærd (f.eks. hensynsløs kørsel og ubeskyttet sex), kriminalitet og stofmisbrug. Desuden kan presset på familien være helt enormt.

ADHD anslås at ramme 3-5 % af alle børn i den skolesøgende alder. Men i nogle tilfælde er det svært at vide, om barnets overdrevne aktivitet eller opmærksomhedsforstyrrelse er normal for hans eller hendes alderstrin eller ej. Hos børn mellem 6 og 12 år bliver ADHD-symptomerne mere udtalte. Det kan dog stadig være svært at identificere ADHD, især i de tilfælde, hvor opmærksomhedsforstyrrelse er kernesymptomet. I disse tilfælde er symptomerne på hyperaktivitet mindre tydelige. Barnet kan synes ”velopdragent” og anses ofte for blot at være distræt eller en dagdrømmer. Det kan være med til at gøre symptomerne på ADHD uklare og forvirrende. En udredning hos lægen kan være med til at udelukke andre mulige forklaringer. ADHD adskiller sig fra normal adfærd ved symptomernes sværhedsgrad og kontinuitet.

Piller eller ej??

Det er generelt blevet en holdning, at børn får stillet ADHD diagnosen uden omtanke og at man kaster om sig med lidelser for derefter at kunne "kurere samfundets udskud" medicinalt. 

Desværre er mange af tilfældene så svære at afhjælpe, at den eneste løsning kan være medicin. Mange mennesker inklusiv børn har ikke den nødvendige ballast og støtte fra deres netværk og familie, der skal til for at behandle diagnosen på en mindre medicinsk måde. 

Medicinsk behandling er en specialistopgave og anbefales i de sværere tilfælde af ADHD. Det er fortrinsvis den såkaldte centralstimulerende medicin (methylphenidat eller dex-amfetamin), som anvendes. Her øger medicinen vågenheden i centralnervesystemet og øger aktiviteten i pandelapperne. 

Sidstnævnte har den effekt, at personen eller barnet bliver bedre til at koncentrere sig, målrette sine tanker, bedrer sin evne til opgaveløsning og bedre kan styre sine impulser. 

For mig virker det som en hurtig løsning, men for andre kan det være den eneste udvej.

Dette indlæg skal ikke være en debat omkring hvorvidt det er klogest at behandle diagnosen med eller uden medicin, men derimod være et forsøg på at belyse, at børn og unge - og voksne - med diagnosen bare ER meget mere distræte og ukoncentrerede. Det er der absolut INTET i vejen med.

Nedenstående poster visualiserer de fire kanaler hvorigennem informationer synkront bliver optaget igennem hos ADHD ramte personer. 

Nu skal du forestille dig at gøre fire ting på én gang - kan du det? 

(Fakta og materiale omkring diagnosen er hentet fra følgende kilder : http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/damp.htm og http://www.levemedadhd.dk/index.php/at-leve-med-adhd/behandling-af-adhd)