Love Wins

Alle har ret til kærlighed <3

Kærlighed er en følelse.. ofte genereret af noget højere end en selv, eller noget der kan forklares med ord.. 

Alle har ret til at opleve kærlighed, dele den og ikke mindst mærke den sammen med dem de elsker.. Uanset alder, køn, race, normer eller andre faktorer.. 

I den virkelige virkelighed er vi alle lige værdige og synd er blot et menneskeskabt monster, der skal sikre nogen kontrol over os. Men uanset hvad, så er vi alle frie og lige og i sidste ende vil kærligheden altid sejre <3 

#LoveWins 

//KL

Bag Kasia Lilja er et rigtig menneske - kun ét...

Hvad er den "virkelige virkelighed" egentligt, når vi gemmer os bag en iPhone?

Grænserne mellem den reelle hverdag og den fiktive verden på de sociale medier bliver i langt højere grad mere og mere slørrede. Ofte kan vi slet ikke forholde os til tanken om, at de mennesker der har profilerne på eksempelvis Instagram, reelt set også er dødelige som os selv.

Vi kender det fra vores forhold til "de kendte" eller "de offentlige personer" om man må. Men er de kendte i virkeligheden ikke også mennesker, med udfordringer, en bagage ingen kender til og måske et langt højere pres i dagligdagen end vi andre knap så eksponerede individer, kender til?

De sociale medier har gjort mange ting lettere for både erhvervslivet og i det private. Virksomheder kan ramme deres målgruppe mere specifikt ved at researche sig frem til hvad forbrugerne "liker" eller hvilke trend og tendenser der ligges for dagen i bestemte brancher, mens private bruger kanalerne til at "være tilgængelige" og "tilstede" i deres sociale liv - uden at være fysisk engageret.

Jeg kunne skrive mange bøger om for og imod sociale medier, men essensen af disse tanker ligger mere i den løftede pegefinger jeg nu engang vil understrege.

Hvad er succes?

Jeg har de seneste små to år drevet en enkeltmandsvirksomhed. Ud af til har jeg fået indtrykket af, at de som læser om Kasia Lilja og hører virksomheden blive omtalt - specielt på de sociale medier, anser virksomheden, inklusiv mig som forretningskvinde/individ, som ligeledes meget succesfuld.

Succes er også en mærkelig størrelse, for der er lige som kunst, en meget subjektiv fortolkning af begrebet. Hvad ER succes i grunden? Nogle oplever succes i form af kapital (kroner og ører på kontoen) der sikrer økonomisk frihed, andre oplever succes som en kombination mellem en velfungerende og tryg og sund familie og kapital, mens andre måske oplever success og anerkendelse på den tid de lægger i deres passion. 

For mig er den største succes egentligt den tidsmæssige frihed og fleksibilitet forbundet med at være iværksætter og selvstændig. For som en opstartsvirksomhed (medmindre man har forgældet sig op til begge øre med kapitalindskud) har man ganske enkelt stort set ikke en krone på lommen. Til gengæld oplever man en dagligdag i konstant skiftende scenarier og man tilrettelægger og strukturerer selv sin dag. Det gør, at jeg den ene dag kan sige "Fuck det" og hoppe på trampolin med min knægt, eller pille mig i navlen, mens den anden dag jeg sidder på kontoret i 16 stive timer, for at nå det jeg ikke fik gjort. Dét er for mig den største succes - at have frihed til at gøre lige hvad jeg vil og hvornår jeg vil.

Det vi så glemmer, er at man via de sociale medier endten sender et andet udtryk eller også bliver ens kommunikation til omverdenen fortolket på en anderledes måde, end først tiltænkt. Det er her, jeg mener, at vi som mennesker har et ansvar overfor os selv, og de medmennesker vi omgås, at vurdere hvad den virkelige virkelighed i grunden er, når alt kommer til alt.

Hvad er det så vi glemmer?

Igår postede jeg følgende billede på Instagram med nedenstående tekst. Efter en hulens masse kommentarer og likes, gik det op for mig, at jeg havde løftet sløret for et tabu emne, som alle kender til, men ingen snakker om. Idag vil jeg være den stemme, som åbner munden og kortlægger den virkelighed vi glemmer.

Tekst fra opslag : 

"Kender i det? Idag har været en af de dage.. Jeg har taget "fri" fra kontoret og rendt rundt i nattøj hele dagen. 
Sagen er den, at Kasia Lilja stadig er en enkeltmandsvirksomhed (selvom mange af jer har en anden forestilling) og opstartsfasen det sidste år har krævet og kræver stadig meget af en. Det kræver mange hatte og store sko at udfylde nogle gange. Nogle dage er gode mens andre er hårde. 
Udover en virksomhed på fuldtid, har jeg taget det svære valg at genoptage og skrive min anden bachelor færdig sideløbende. Jeg har derfor kun 4 uger til at skrive min. 50 sider og de af jer der har været i processen ved, at det er hårdt arbejde og man græder mere end mand bliver klogere i forløbet med opgaven. 
Det er mega hårdt at skifte mellem to gange fokus, først forretningskvinden med den daglige virksomhedsdrift (webshop håndtering, support på telefonen, udvikle nye produkter, håndtere forhandlere osv osv) og dernæst skolepigen der bruger ord som "hermeneutisk" og "socialkonstruktivisme" med det håb om at de i sidste ende giver mening - og det hele skal jongleres med familie livet, det må man ikke glemme, hvor tre sammenbragte børn i alderen 2,7 og 8 kræver opmærksomhed og nærvær (når de alle er hjemme) slutteligt skal man huske at være en god kæreste.. 
Så hvis nogle af jer mangler svar på mails eller ikke lige får jeres pakker dagen efter de er bestilt, er det faktisk kun fordi jeg er lige som jer - et helt almindeligt menneske med to arme og en drøm om at skabe et liv jeg ikke behøver at holde ferie fra.. 
Lige idag lever jeg i min bachelor verden og har siddet her i 12 timer. Vil blot dele mine tanker med jer, så I er klar over og husker, at bag hver eneste Instagram profil herinde, ja der sidder et menneske af kød og blod og vi har hver især vores at slås med, så døm aldrig nogen men hav forståelse!"


Tak fordi I læste med! 

Op i røven med den Ja-hat!

En af de dage hvor man ser sort...

Mandag morgen. Jeg plejer at elske mandag morgen - det er her jeg har ventet en hel weekend på at starte en ny uge med friske øjne, nyt energi - at kunne få svar på mine mails osv osv. Det er bare slet slet ikke den mandag morgen, jeg plejer at have. ØV! ØV ØV ØV ØØØØØV!

En af de sjælne hverdagsmorgener hvor knægten er hos sin far og hvor man i bund og grund er super heldigt stillet ved at være sin egen chef - man bestemmer selv hvad tid man vil ud af nattøjet. Jeg kunne for første gang længe endeligt sove ud - specielt efter en hård weekend med messe, en del snak og "væren på". Jeg har arbejdet 40 timer over to-tre dage, så syntes sgu selv at jeg havde fortjent en lang morgen i sengen, hvor det var okay at sige "fuck det".

Det er ikke hvad der skulle ske - åbenbart!

Kl. 05.00 vågner jeg første gang - "Det kan sgu da ikke være rigtigt!!!", tænker jeg. Min do-do-liste læser sig nærmest selv op i en indre monolog og jeg vågner mere og mere. Til sidst bliver jeg nødt til at få det hele ned på papir, står op, sætter kaffen over og sætter mig til computeren. Jeg er klar - klar på dagens og ugens udfordringer, at svare mails, at pakke pakker til kunderne - alt det der.

Der er noget i vejen?! Det føles sjovt, en snas udefinerbart.

Der sidder en klump i min mave og i min hals - et sted ihvertfald er der noget der trykker. Et ubehag af jeg ved ikke hvad. Jeg håber lidt det går væk ved at komme igang og tænker, det muligvis er "messetømmermænd", som en af mine veninder i branchen så fint kalder det. Det går nok over.

Inden den er 07.00 er der 6 sms'er på min tlf med ting jeg skal tage stilling til (der er en fernisering om 5 dage og 1000 hængepartier) - min tlf ringer et par gange og der er to sure mails fra kunder, hvis pakker er forsvundet med posten. 

Jeg bliver en anelse irriteret - er jo ikke helt vågen, eftersom kaffen endnu ikke er brygget. Her skal man helst ikke svare på beskeder - men det gjorde jeg, jeg lød skide sur og havde mest af alt havde jeg lyst til at skrige ind i telefonen : "SÅ LAD MIG DOG FORHELVEDE VÆRE - DIN CUNT". Jeg havde lyst til at tage samtlige genstande i mit hjem og kaste med alt indtil det var splittet i 1000 stykker. Men mest af alt havde jeg lyst til at råbe og skrige indtil det hele var ude af kroppen. 

Jeg kan ikke mere...

Det er så overvældende, når man ikke har kontrol over sine følelser eller sin krop - hvor fanden kommer det her fra? Jeg var ellers så klar på en ny uge. Dét irriterer mig helt vildt. Kæresten står op og jeg fortæller ham om en mail jeg har fået for nogle dage siden. 

I mailen står der noget lignende ; "Kære Kasia, jeg har fulgt dig længe og din inspirerende vej med virksomheden. det er så sejt det du har opnået og endda på egen hånd. Jeg tegner selv og laver plakater og ser dig som en kæmpe inspiration, så jeg ville blive utrolig glad, hvis du havde lyst til at dele dine erfaringer, svare på nogle spørgsmål osv med mig. jeg vil så gerne kunne leve af at være kreativ ligesom dig".

Hvad er det for en fantasi-verden at leve i? 

SHIT! Det er bare ikke dagen idag, jeg skal tage stilling til at svare på den der. Tror folk virkeligt det er så nemt det hele? Hvad fanden er det for en verden at leve i? Selv Charlie og Chokoladefabrikken har problemer.

På den anden side; hvorfor pakke lorten ind, når den stinker alligevel? Det er jo ikke en dans på røde roser - det er ikke sjov og ballade - sukker i kaffen og sårn. Det er også DE HER dage - de trælse hårde dage, hvor kroppen skriger og man har lyst til at gemme sig væk, som er vigtige at fortælle om.

Jeg læste lidt af mailen op for min kæreste og brød fuldstændig sammen i gråd, mens jeg hulkede; "Jeg forstår ikke hvorfor folk vil det her. Der er jo slet ikke sjovt. Man er træt hele tiden, man får ikke sovet og man er ALDRIG færdig. Jeg har lyst til at skrive til hende at hun skal finde et job et sted og aldrig sige op. " (efterfulgt af hulken, snotten og opgivenhed).

Kæresten, som selv er selvstændig, kigger på mig, giver mig en krammer og fortæller mig, at de her dage kommer - men når man kigger på de resultater der også kommer derefter, så er det det hele værd. Og han har fuldstændig ret. 

Du får lorten som den ser ud - klam og ægte!

Jeg svarede på mailen, ærligt og uden filter: "Jeg vil super gerne sige til dig, at du skal kaste dig ud i det, hvilket jeg selv har gjort, i tidernes morgen, problemet er dog, at interessen for plakater og illustrationer er dalende og med tidens trend og tendenser der ændrer sig hele tiden, så kan jeg heller ikke se at Kasia Lilja laver det samme om 2-3 år. Med fare for at lyde kynisk; alle laver og kan lave plakater og illustrationer, men det er meget få som får succes med det. Det handler i bund og grund om at lave en skudsikker forretningsplan, hvis man vil leve af det, gennemarbejde alle sine mål og de aktiviteter der skal udføres for at nå dem. 

Det er rigtig fedt at du vil sidde og tegne hver eneste dag og er inspireret, men at designe og være kreativ i en sådan branche udgør DESVÆRRE kun 20% af din samlede tid. 

Resten af tiden skal du lave regnskab, opdatere webshoppen, snakke og forhandle priser med forhandlerne, besøge forhandlerne, udtænker tilbud, skyde produktbilleder, gennemgå et hav af leverendører fra alt mellem emballage til papir og rammer, du skal være villig til at have meget is i maven og ikke tjene noget som helst de første to år (hvilket jeg heller ikke gør endnu) og så skal du være en arbejdshest, som gerne tager tiden fra familien og knokler op til 50-70 timer om ugen - også når der er familiefester eller børnene sover. Det er super super hårdt og men hvis man KAN navigere i det, er resultaterne absolut det hele værd."

Hov!? Er det det værd? Skrev jeg lige dét? Her gik det op for mig, at jeg havde brugt denne mail til indirekte at fortælle mig selv, at det ER det hele værd. 

At acceptere faktumet om ikke at være et overmenneske kræver nosser (som man ikke altid har)

Jeg er perfektionist med et KÆMPE P. At lave halvhjertede ting er ikke i min natur og jeg er en stor stræber. Det ved alle de omkring mig også. Men jeg har de seneste par år også lært, at man ikke kan lave alle ting synkront og slet ikke til UG. 

Der VIL komme dage som denne mandag og det er OKAY! Det skal det være. Det skal være okay at folk ved det - lige så meget som det skal være okay at man har lyst til at råbe "skrid" og "fuck" i et stort verbalt tourettes metropol.

Jeg havde en af de dage idag - ved slutningen af denne blog post har jeg faktisk lyst til at grine og danse - det er ude af systemet og den følelsesmæssige rutschetur jeg tog mig selv på er sikkert stadig ikke ovre, men hvad fanden - i det mindste har jeg gjort det klart overfor jer og ikke mindst mig selv, at det er OKAY at nogle dage er hårde! Og fakker talt så er det vel også at have Ja! Hatten på, at man siger "Ja!" til sig selv? At lytte til sin krop og følelser og håndtere dem er den bedste terapi for mig. 

Kaffe, Corny-følelsesporno-musik og rod

Jeg har rod i hele boligen efter en weekend på messe - det får lov at ligge. Sidder stadig i nattøjet og lytter til sukkersøde toner fra en eller anden følelses-playliste på Spotify. Det føles fantastisk at skrive i lange baner. Hvad skulle vi dog have gjort uden ord? 

Mandag er faktisk slet ikke så slem alligevel :-)

/Kasia 

På med Ja OG Nej-hatten til efteråret...

På med Ja- eller Nej-hatten?

Jeg har i den sene tid oplevet en del snak om "Ja" og "Nej" hatte og hvordan den ene udelukker den anden. Personligt kommer "min" jahat fra en tid hvor jeg var meget negativ og brokkede mig en hel del.. (Som vi alle gør) Det var der HELDIGVIS en kæreste der ikke var bleg for at påpege, hvorefter det gik op for mig, at jeg i virkeligheden selv bestemmer, om jeg vil leve et liv med brok og se udfordringer i alle situationer, eller om jeg vil leve et liv med en åben og imødekommende livsindstilling.. Derfor lavede jeg jahatten, som et humoristisk modspil til min kærestes observation.. 

Det viste sig faktisk at jeg blev et menneske med mere balance, flere succesoplevelser og ikke mindst kunne mine nærmeste omkring mig se en gladere person. Man kan kalde det Selvudvikling så tosset man vil. Men for mig var det et valg. Jeg VALGTE ikke at brokke mig. I det valg sagde jeg "Nej tak" til pessimisten.. Jeg sagde fra, tog nej hatten på. 

I virkeligheden handler det om at jonglere begge hatte på hver sin måde. Jeg bruger blot Jahatten som symbolet for hele denne terminologi.. Hatten er et valg og den eneste der kan træffe det valg for dig, er dig selv, så husk at lytte, mærke efter, også selvom strømmen og samfundet presser dig til andet. 

Når du f.eks. har vinterdepression SKAL du have nej hatten på, du skal sige fra overfor de ting der gør skade på dig og sige JA til Dig selv.. Har du pårørende der siger fra, så bebrejd dem ikke, men støt dem, for de gør det, som de føler er mest rigtigt.. Har hatten i virkeligheden ikke mere end én funktion?

Den triste tid kommer...for nogen...

Til efteråret vil der være stor fokus på Kasia Lilja's Mr. Yes! (Jahatten). Det er en svær tid for mange.. Jeg har selv i mange år været plaget af tristhed i de kolde og mørke måneder og det var blandt andet en af årsagerne til at jeg i sin tid lavede Ja-hatten.. Jeg har arbejdet meget med mig selv i de perioder for ikke at gå ned med depression og dermed arbejdet meget med "tankens kraft".. At være mere positiv tænkende og at tro mere på de gode ting i livet. Det har resulteret i mange succesoplevelser, så derfor er jahatten blevet et mere emotionelt symbol for mig, som dagligt minder mig om at jeg med egen vilje kan komme igennem selv de mest uløselige opgaver.. 
Efterårsperioden er derfor blevet noget jeg glæder mig til, fordi jeg ved, at jeg ikke længere bliver trist.. Desværre er der en del andre det gør det og det vil jeg gerne sætte fokus på. 

#NejTilVinterdepression Kampagnen på Instagram

Hvis du vil være med til at sprede budskabet om den positive tankegang i en periode der er hård for mange, så må du meget gerne bruge mine billeder af jahatten her eller fra min Instagram. Hashtag det gerne #kasialiljajahat - Og husk at mange der har det skidt i de mørke måneder som regel ikke taler om det, så vær åben overfor hinanden og lad være med at dømme, vi har alle ting vi slås med og ingen er overmennesker. Det handler bare om at give hinanden plads og jeg vil starte ved at gøre det på de sociale medier. 

Den seneste uge har Downtown Plus støttet kampagnen ved at sælge 50x70 plakater af Mr.Yes til 50% - der er få timer tilbage af dealen, så skynd dig hvis du vil have fat i dem. De kan købes hér.

Jeg håber I vil være med ❤️ /Kasia

Nej til vinterdepression

Mørke tider betyder mørke tanker

Sommeren er ovre og dagene bliver kortere og kortere. Vi er alle forberedte på de mørke dage. Vi er trætte, uoplagte og har mest lyst til at drikke te og se Netflix. Nogle mennesker takler de mørke og deprimerende måneder som om det stadig var sommer og overskuddet var uændret. 

Der er dog en hel del mennesker der i disse måneder, som vi går i møde, har det meget meget svært. De falder hurtigt ind i en meget sortseende periode, hvor alle udfordringer synes uløselige og tankerne omkring dem bliver mørkere og mørkere og mere og mere selvdestruktive. 

Jeg har i mange år selv været en af de mennesker. Efteråret var den mest deprimerende periode for mig og jeg anede ikke hvorfor - én ting var lysklar; hvert eneste efterår fik jeg nedtur, jeg var trist, træt og meget ked af det. Flere af gangene endte det med lykkepiller og andre former for antidepressive midler. 

Jeg har forsøgt at læse mig frem til hvad årsagen til vinterdepression er og kom frem til følgende (tekst er udlånt af Netdokter.dk) :

"Hvad er en vinterdepression?
Vinterdepression er kendetegnet ved, at tilstanden starter i efterårsmånederne og slutter i foråret. I vinterperioden bliver de pågældende mennesker først og fremmest energiløse, men også noget triste. De får en øget appetit med trang til søde sager, og søvnen øges.
Vinterdepression kan kendes fra almindelig tristhed dels ud fra symptomerne, dels fordi der er et karakteristisk mønster, som gentager sig år efter år. Det er meget almindeligt, at man først opdager mønstret, efter at det har gentaget sig i adskillige år.

Hvad er årsagen til vinterdepression?

• Faldende lysmængde og faldende temperatur synes at være den umiddelbare årsag til udløsningen af vinterdepressionen.
  
• De biologiske ændringer i hjernen, der medfører den vinterdepressive tilstand, er ikke kendte."

Altså er der endnu ikke fundet nogle klare og biologiske forklaringer på vinterdepression. I mine øjne tyder det også meget på, at der endnu ikke er forsket i "tankens kraft". Det at tro på og overbevise sig selv om, at alting bliver bedre og mere positivt.  

En usynlig lidelse ingen kender til

Nogle af jer har sikkert bemærket, at jeg har startet en kampagne imod vinterdepression på Instagram.
Jeg har mærket på egen krop hvad det vil sige at have en depression. Jeg har derfor også mærket hvor nemt det var for mig at skjule sygdommen for mine omgivelser i sin tid. Ihvertfald for en periode. Det har været utrolig hårdt og meget drænende, men det lykkedes. Dog gør det mig meget bekymret. Hvis JEG kunne have det så skidt uden at nogen opdagede det, så må det også betyde, at andre - måske nogen omkring mig, eller dig, kan have det sådan - uden at du ved det. Dét er skræmmende. For hvad skal vi dog gøre, når lidelsen i og for sig er "usynlig"? 

Tankens kraft

Det er et emne der der meget sårbart for mig selv og jeg synes derfor at der skal sættes meget mere fokus på det. 

I efteråret og vinterperioden generelt vil jeg personligt og erhvervsmæssigt sætte mere fokus på "Jahatten". Perioden er en svær tid for mange. Jeg har selv i mange år været plaget af tristhed i de kolde og mørke måneder og det var blandt andet en af årsagerne til at jeg i sin tid lavede Ja-hatten. 

Jeg har arbejdet meget med mig selv i de perioder for ikke at gå ned med depression og dermed arbejdet meget med "tankens kraft". At være mere positiv tænkende og at tro mere på de gode ting i livet. Det har resulteret i mange succesoplevelser, så derfor er jahatten blevet et mere emotionelt symbol for mig, som dagligt minder mig om at jeg med egen vilje kan komme igennem selv de mest uløselige opgaver. Hvis bare jeg indstiller mig på det. 

Jeg kan ikke forklare HVAD det er der sker rent biologisk, men jeg har erfaret, at en positiv, åben og imødekommende tankegang kan være medvirkende til at tiltrække, det jeg kalder, positive vibrationer. Du kan se på det som når to mennesker kaster en bold frem og tilbage mod hinanden. Den bold du kaster afsted, får du tilbage igen. Her er der så istedet tale om de tanker du udsender og de positive eller negative vibrationer rent energimæssigt, som de udløser. Hvis du tænker at dagen idag bliver god, så sætter du alle de gode vibrationer i spil og den "bold" der kommer tilbage mod dig er "den gode dag".
Det kan hurtigt blive noget "værre hippie-pis", som jeg ikke selv helt altid tror på, men når jeg kigger på fakta og egne erfaringer, er det 90 % af tiden spot on. Ihvertfald i mit liv.

Efterårsperioden er derfor blevet noget jeg glæder mig til, fordi jeg ved, at jeg ikke længere bliver trist. Desværre er der en del andre det gør det og det vil jeg gerne opfodre alle til at sætte fokus på. 

Husk at mange der har det skidt i de mørke måneder som regel ikke taler om det, så vær åben overfor hinanden og lad være med at dømme, vi har alle ting vi slås med og ingen er overmennesker. Det handler bare om at give hinanden plads og jeg vil starte ved at gøre det på de sociale medier.

#NejTakTilVinterDepression

Jeg har derfor startet en online kampagne på Instagram og Facebook, der bruger Jahatten som symbol for den opmærksomhed, jeg synes vi bør give området om vinterdepression og depression generelt.

Hvis du vil være med til at sprede budskabet om den positive tankegang i en periode der er hård for mange, så må du meget gerne bruge mine billeder af jahatten. Hashtag det gerne #kasialiljajahat og/eller #nejtaktilvinterdepression. 

Jeg håber I vil være med ❤️

/Kasia

(1000 tak til de af jer der deler jeres mest sårbare sider i forbindelse med kampagnen og endnu mere tak fordi I alle vil være med til at sprede mere positivitet på de sociale medier)

Mælkebøtte, Løvetand, Dandelion - kært barn, mange navne..

Begravelser er slutningen, men også en ny begyndelse

I mange år har den hvide lilje (og liljer generelt) været mine yndlingsblomster. Primært fordi jeg altid har forbundet det med mine forældre. 

Da jeg var 7 år mistede jeg min far og den gang ønskede hele familien at bruge hvide blomster til hans begravelse. Han elskede de lyse og helt specifikt hvide farver. Jeg husker tydeligt hvordan han kunne beundre det hvide papir en hel del tid inden vi gik igang med at tegne på det. 

"Man kan slet ikke begribe hvor mange muligheder der ligger lige hér, min skat. Prøv engang at forestille dig al den hvide plads og det er kun os to der bestemmer hvad der skal være på det"

Hvorfor de hvide blomster til begravelsen netop blev liljer, husker jeg svagt, men mindes det var duften. Det gør mig helt glad indeni, når jeg tænker på de hvide liljer kombineret med at det var ham der i sin tid tog sig den tid og lærte mig at føre en blyant. 

Som 15 årig mistede jeg min mor og ligeledes der faldt det mig naturligt, at bestemme de hvide liljer. 

En del mennesker forbinder ret ofte den hvide lilje med begravelse og i nogle blomster symbolikker siges det ligeledes at være symbolet på en ny begyndelse, hvilket i den religiøse tro også kan betyde livet efter døden.

Jeg tolker det dog ikke som hverken en slutning eller begyndelse, men nærmer som en hyldest til den tid jeg havde med mine forældre. Derudover ser jeg også den hvide lilje som det smukke i at kunne mindes de omkring os kære, der nu engang er gået bort.

Hvor kommer Kasia Lilja så fra?

Selvom mit liv er dansk og jeg lever mere som en religiøs-fri fugl, så er blodets bånd og mine polske rødder også af tradition utrolig bundet til hele det katolske regi. Derfor prøver jeg så vidt muligt, til tider mere for familien nærmere end mig selv, at følge nogle få traditioner, herunder at gå i kirke, skrifte og holde polske og katolske højtider i den udstrækning min danske hverdag kan stemme overens med det.

Jeg har været så priviligeret at blive gudmor til min fasters datter i Polen. I denne proces kræver kirken eller nærmere biskoppen i Polen, at den der bærer gudmor titlen (i gåsetegn) skal "døbes / velsignes" på ny. Om det er at jage onde ånder væk fra den der skal siges at varetage barnets interesse eller om det er at rense sjælen og starte på en frisk, er jeg dårligt klar over. Ihvertfald indbærer det oftest, at man i sine nye "dåb" tilvælger sig et mellemnavn. 

Det var ret oplagt for mig, at jeg derfor skulle bruge et symbol, hvor min mor og far kunne følge mig resten af livet på en anderledes måde end den mentale erindring.

Mit fulde navn blev derfor Katarzyna Lilja Wasilewska - da Katarzyna forkortes til "Kasia" i daglig tale (Louise -> Lullu i Danmark f.eks.) blev navnet på min designvirksomhed "Kasia Lilja".

Det smukke er også "grimt"

Udover liljer er jeg utrolig fasineret af ukrudt i alle afskygninger. Kort fortalt synes jeg at det næstesmukkeste efter liljer er mælkebøtter. Mælkebøtter får ikke den beundringsværdi eller positive omtale som liljer gør - og det synes jeg virkeligt de fortjener. Derfor har jeg forsøgt at illustrere en mere yndefuld Kasia Lilja illustration ved at bruge mælkebøtten som motiv.

Og hvis du virkeligt er blevet helt pjattet med mælkebøtterne nu, kan du købe dem online HÈR :-)

Alt i én plakat - barnedåb, konfirmation, bryllup, fødselsdag - læring

Minimalistisk ABC print

Den meget populære ABC plakat har flere funktioner end blot at pryde børneværelset. Herhjemme bruger vi den ikke kun som pynt på væggen, men som et værktøj til både at lære alfabetet og huske hvordan bogstaverne ser ud.

Når vi skriver nye ord eller lære at sætte bogstaverne sammen synger vi alfabetet indtil vi når til det bogstav vi skal bruge - mens vi synger peger vi på bogstaverne i printet.

Det er ret overraskende hvor hurtigt min søn har lært at skrive (allerede i den sidste del af børnehavetiden). Om det har været ABC plakatens skyld eller han egen interesse for bogstaver er ikke til at vide. Uanset hvad er det et kæmpe hit herhjemme.

I øjeblikket er der stor sæson for konfirmationer, barnedåb, fødselsdage, bryllupper mm og der er man altid på bar bund med gaveidéer - specielt til folk der i dagens samfund allerede har alt.

Det heldige er så, at der er 50% på alle A4 og A3 ABC print hele juni og juli måned.

Der kan dog være en længere leveringstid, så husk at købe i god tid inden du skal bruge den næste personlige gave.

Gå til webshoppen hér